Loading...

Så er vi på banen igen… 

Vi havde i 2017 en spændende og udfordrende uge på Mallorca med en masse fagligt nyt og dejligt samvær med gode kolleger. Vi fik rigtige gode evalueringer, så vi har besluttet at prøve igen. Vores planlægning har i lighed med sidste gang taget udgangspunkt i: 

  • Gode undervisere – kun de bedste er gode nok.
  • Undervisning i udvalgte områder, ikke så meget ”sidste nyt”, men mere situationsbestemt undervisning, med udgangspunkt i de problemstillinger, vi møder i den virkelige verden.
  • Gode undervisningslokaler – lys, lyd, temperatur og bordopstilling skal være af bedste standard.
  • Begrænset antal deltagere.

Tid og sted
Kurset afholdes på Gran Canaria på Sunprime Atlantic View i dagene 23/9 2020 – 30/9 2020.

Rejse

  • Afrejse fra København 23/9 2020 kl. 09.15, ankomst Las Palmas 13.35

  • Afrejse fra Billund 23/9 2020 kl. 08.20, ankomst Las Palmas 12.30

  • Afrejse fra Las Palmas 30/9 2020 kl. 14.55, ankomst København 21.05

  • Afrejse fra Las Palmas 30/9 2020 kl. 13.50, ankomst Billund 19.40

Velkomstmøde
Der er velkomstmøde for kursister og ledsagere den 23/9 2020 kl. 16.00, hvor vi er vært med lidt at spise og drikke.

Undervisning
1. kursusdag er 24/9 2020 og undervisningen starter kl. 8.30.

Afslutning
Vi afslutter kurset med at nyde hotellets overdådige buffet alle sammen (herunder ledsagere) den 29/9 2020, hvor vi supplerer med nogle overraskelser.

Undervisere

Bjarne Aalbæk, statsautoriseret revisor (Underviser 10 timer i revision, regnskab, erklæringer etc.)

Martin K. Jensen, advokat (L) fra Advitax Advokatfirma(Underviser 10 timer på skatteområdet)

Kim Wegener, statsautoriseret revisor (Underviser 10 timer i revision, regnskab, erklæringer etc.)

Søren Engers Pedersen, Baker Tilly (Underviser 10 timer på momsområdet) 


Pris
Kursist i enkeltværelse kr. 19.000. (Kursus 11.010 + Rejse/hotel 7.990)
Kursist med ledsager i dobbeltværelse kr. 27.500. (Kursus 11.320 - Rejse/hotel 16.180) 

Prisen omfatter all inklusive. 

Undervisningsområder
Endelig plan for undervisningen vil blive lagt når vi kommer nærmere og ser hvad der er sket på det lovgivningsmæssige område. Der vil være i alt 40 lektioner. 

Tilmelding
Tilmeldingsfrist er 1. april 2020. Der er kun plads til 30 kursister på kurset, og pladserne vil blive tildelt efter først til mølle-princippet. Når der er solgt 30 pladser, lukkes der for tilmelding.

Tilmelding foregår nedenfor. Der betales et depositum (for kursusdelen) i forbindelse med tilmeldingen på kr. 3.000 pr. person. 
Restbeløbet forfalder til betaling 60 dage før afrejse.
Ved afbud senest 90 dage før rejsen tilbagebetales 50% af depositum.
Ved afbud mellem 60 og 90 dage før rejsen tilbagebetales 25% af depositum.
Ved afbud mindre end 60 dage før rejsen skal hele beløbet betales, og ingen del refunderes.
Det er Spies der er teknisk arrangør af selve rejsen. Du vil således modtage en faktura fra Spies på rejsedelen og en faktura fra os for selve kursusdelen.
Spies opkræver depositum kr. 1.500, der forfalder til betaling 1/5 2020, restbeløbet kr. 6.490 (+ eventuelle tilvalg) forfalder til betaling 60 dage før afrejse.
Ved afbud senest 60 dage før rejsen tilbagebetales det betalte beløb med fradrag af depositummet på 1.500.
Ved afbud mellem 21 og 60 dage før rejsen tilbagebetales 40% af det betalte beløb.
Ved afbud senere end 21 dage før rejsen tilbagebetales intet.
Eventuel betaling for afbestillingsforsikring refunderes aldrig.  

 

Download indbydelsen her